Meddelelse fra bestyrelsen.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden...

 
 

                                                            

>> 02/10-2021 Høringssvar affald - Tryk her

                                          
Dato 14.06.2021

 Klimaændringer herunder “voldsomt vejr” vil i fremtiden medføre mere regnvand på vores ejendomme også i Rågeleje.

 

Allerede nu har lavere liggende ejendomme i grundejerforeningen problemer med højt grundvandsniveau, sumpet terræn og bløde rabatter, og det bliver kun værre i fremtiden.

 

For at mindske dette problem må der bortledes mest muligt regnvand via grøfter, dræn og faskiner. Disse grøfter, dræn og faskiner skal vedligeholdes/renoveres for at virke optimalt.

Gribskov Kommunens NET-GIS kort viser omfanget af grøfter og drænledninger i kommunen.  I vores grundejerforenings område fortæller kortet, at Orebjergrenden skal vedligeholdes af kommunen. Øvrige  grøfter og drænledninger er private og skal vedligeholdes af de berørte grundejere.

 

Ovennævnte kort over dræn og grøfter kan findes ved at søge på ordet NET-GIS på kommunens hjemmeside.

 

Drænene i vores område er placeret tilfældigt i forhold til vejskel og grundskel, hvilket kunne tyde på, at drænene er etableret før sommerhusudstykningerne, svarende til før 1961. Mange af de berørte grundejere er givetvis ikke vidende om drænenes eksistens.

 

Bliver de private grøfter og dræn renset/renoveret af de pågældende grundejere vil omfanget af de sumpede arealer blive reduceret væsentligt.

 

Til orientering skal oplyses,

-       at lovgrundlag for afvanding af overfladevand fremgår af byggelovens § 17, hvorefter det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov, eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Forskrifter omfatter bl.a. Norm for dræning - DS 436, og bestemmelser af afløb - Bygningsreglementet  §69 - §81.

 

----------------------------------

 

'NYT VEDR. KLOAKERING 2014
 

Kære alle, jeg håber I vil medvirke til at sprede informationen i jeres foreninger og i området

På Teknisk Udvalg 13. august 2014 blev det besluttet, at to områder i Rågeleje Udsholt skal kloakeres. Det drejer sig om ejendomme langs de eksisterende ledninger samt en række ejendomme ved Tuemosen og Baunemosen.

Beslutningen betyder, at der 10. september bliver fremlagt forslag til tillæg til spildevandsplanen for disse to områder. I tillæggene vil man kunne se præcis hvilke ejendomme der bliver omfattet. Tillæggene skal derefter på Økonomi Udvalget og for Byrådet 29. september og derefter i 8 ugers offentlig høring. 

Alle er velkommen til at sende bemærkninger - indsigelser på dette tidspunkt. 

Jeg opfordre til at følge med på kommunens hjemmeside under dagsordner og referater samt under 'vej og forsyning' , 'kloak og spildevand', kloak i Rågeleje Udsholt'.
 

    Med venlig hilsen

    Mette Hein
    Miljøsagsbehandler
     





BESKÆRING MOD VEJ OG FORTOV

 

Fremkommelighed og trafiksikkerhed er vigtigt for alle, som færdes i kommunen. Gundejere, som har ejendomme ud til veje og stier, skal hjælpe med at sikre begge dele ved at beskære træer, buske og hække langs veje og stier.

Som vejmyndighed er vi i kommunen meget optaget af, at oversigtsforhold i vejkurver og vejkryds er i orden, og at rabatten er ryddet. Det sidste handler om, at gående skal kunne undgå biler og anden kørende trafik.

Krav til beskæring
Kravene til fritrumsbeskæring er en frihøjde på 2,80 meter over fortov og rabatareal og 4,20 meter over kørebane og cykelsti. Se tegningen. 

Husk at tage højde for, at tyngden fra sne eller regn kan gøre, at grenene hænger meget. 

Haveaffald må ikke lægges i skraldespanden, men læs her hvordan du kommer af med dit haveaffald.


 

14 dages frist efter påbud 
Hvis vi ser, at beplantningen på en ejendom er til gene for trafikken, kan vi som vejmyndighed påbyde beplantningen beskåret. Beskæring varsles normalt med 14 dage. Hvis varsling om beskæring ikke efterkommes, vil der blive udstedt et påbud. Medfører påbuddet ikke, at grundejeren beskærer sin beplantning, vil kommunen udføre den nødvendige beskæring og sende regningen til grundejeren. 

Lovgrundlag
Beskæringspligten fremgår af Lov om offentlige veje §103 og af Lov om private fællesveje § 61.

Henvendelse
Hvis der er spørgsmål til beskæring af træer, buske og hække langs veje og stier er du velkommen til at kontakte os:
Team Vej, Byg og Beredskab
Tlf. 72 49 60 09
E-mail: tms@gribskov.dk


Læs om :
Pjece om beskæring
Bortskaffelse af haveaffald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ree website templates.